Slægts- og lokalhistorie
Holbæk

Gartnerierne i Holbæk
Vicktor Nielsen & Søn
Fr. Borchs gartneri
Isefjords gartneri
Stormøllegaarden
 
 
 
 
 

 

 
 

 

 

Viktor Nielsen & Søn
Gartneriet i Ll. Grandløse
Indhold:
    1. Helhøjgård i St.grandløse
    2. Sigrid og Viktor Nielsen
    3. De første drivhuse
    4. Viktor Nielsen og søn I/S
    5. Julerosen
    6. Tulipanerne
    7. Ejner overtager gartneriet
    8. En moderne virksomhed
    9. De sværere 80'er
   10.Gartneriets fremtid
   A. Tidslinie
  
 B. Billedserie (2000)
   C. Billedserie (2001)

(Tryk på billederne for at se dem i stor størrelse)

Adresse: Roskildevej 244/246 - 4300 Holbæk
Opført: 1934/35
Indehavere: Victor Nielsen, Ejner Nielsen, Lars Bay
Drivhuse: 7 - ca.3.166 m2 (1988)
Større tilbygning i 2001
 

Gartneriets historie starter i 1933 hvor gartner Viktor Nielsen og hans hustru Sigrid Nielsen opførte 3 drivhuse på 3 tdr. land bart landbrugsjord. Parcellen blev udstykket fra gården Helhøjgård - Sigrid Nielsens barndomshjem; som en arv efter hendes afdøde far Rasmus Peter Larsen.

1. Rasmus og hans hustru Marie Larsen købte gården "Helhøjgård" i 1906. Gården ligger ved den lille landsby St.Grandløse mellem Holbæk og Vipperød og har jorde helt op til kirken i Ll.Grandløse - en anden lille landsby der ligger lidt tættere på Holbæk. Man kan sige at gården bandt de to landsbyer sammen.

Rasmus kom et par år senere ud for en ulykke med et par løbske heste og kom slemt til skade. Han blev aldrig helt rask igen og døde da også i 1910 kun 46 år gammel. Tilbage stod hustruen Marie med 7 ukonfirmeret børn hvilke var en meget alvorlig situation dengang. Marie valget at drive gården videre alene med hjælp fra sine børn samt en karl - en bedrift der krævede både mod og en utrolig viljestyrke hvilke gav hende stor anseelse i lokalsamfundet og i landbrugskredse.

At drive en gård af den størrelse er hårdt for en kvinde og da sønnen Herman Larsen blev voksen overtog han da også Helhøjgård. Sigrid fik som sin del af arven det stykke jord hvorpå gartneriet nu ligger.

 


Gartneriet set fra luften. I forgrunden ses privatboligen herefter de 3 drivhuse med pakkerummet og i baggrunden ses Helhøjgaard. Billedet er formentlig fra tiden lige før 2. verdenskrig.

 

2. Victor blev udlært som gartner hos gartner Mads Nielsen - hans farfar hvis gartneri lå på Jernbanevej ved kirken i Holbæk. Gartneriet er bedre kendt som "Fr. Borchs gartneri". Der mødte Viktor sin tilkommende Sigrid Larsen, der var pige i huset og de blev gift i 1927. Victor drev på det tidspunkt et lille gartneri sammen med sin fætter på et stykke lejet jord beliggende bag Steenstrups gård i Smedelundsgade - der hvor der nu ligger et autoværksted. Sigrids mor Marie, havde flere gange stukket til sin svigersøn og datter om det  ikke var på tide at de fik deres eget. Hun ville udstykke et stykke jord til formålet som en arv fra sin afdøde mand. I 1933 tog Sigrid og Victor mod til sig og sagde ja til tilbudet.

 


Sigrid Nielsen f. Larsen og Viktor Nielsen.
3. I efteråret 1933 blev der opført 1 drivhus på 150m2 og 2 på 100 m2 - i alt 350 m2, samt et pakkerum med fyrkælder og i den ene ende et lille værelse hvori fyrvagten kunne sove om natten. Man fyrede med kul og tørv og fyret skulle passes så Victor og hans allerførste lærling og senere medhjælper - Leo Skovgård, skiftedes til at have vagt ved fyret. Året efter blev der opført en privatbolig - det er den rødstensvilla, der ligger ud til Roskildevej.

 


Gartneriet med privatboligen i forgrunden. I baggrunden ses det 1. af de 3 drivhuse og pakkerummet. Billedet er formentlig fra tiden lige før 2. verdenskrig.
Sigrid og Viktor Nielsen fik 4 børn: Kirsten, Ejner, Birte og Poul. Ejner fik som sin far en uddannelse som gartner og flyttede i 1954 sammen med sin hustru Anne-Marie ind på 1.salen i gartnerboligen og skulle sammen med Viktor drive gartneriet.

 

Viktor og Ejner ønskede at udvide gartneriet med et ekstra drivhus men pengene var små så derfor købte de et brugt fra et gartneri nær København. De skulle selv stå for flytningen af drivhuset, der var kittet med tjærekit. Men tjærekit kan blive meget hårdt og næsten umulig at fjerne og ved nedtagningen gik da også en del af glasset gik itu og måtte udskiftes med nyt, så det drivhus, der kom til at hedde nr.4, blev næsten lige så dyrt som et nyt - en rigtig dårlig forretning.

 


Gartneriet med det nye drivhus nr.4 (længst væk). Billedet er et håndkoloreret fotografi fra sidst i 1950'erne eller først i 60'erne.
I slutningen af 50'erne blev yderlig et drivhus bygget. Nr.5 kom til at ligge på langs og væk fra vejen med den bagtanke, at der senere kunne opføres yderlig 2 drivhuse ved siden af.

 

4. I 1960'erne - et årti med gode vilkår for gartnererhvervet havde Viktor og Ejner fået gartneriet til at gå godt. Glasarealet blev 1963 udvidet til det dobbelte med en forlængelse af drivhus nr.5 samt et nyt drivhus nr.6. Et nyt moderne fyrrum med oliefyr, et nyt vandværk med en boring på 60m samt automatisk varmeregulering og drypvanding var de moderniseringer de to driftige gartnere kastede sig ud i. Victor og Ejner havde i knapt 10 år drevet gartneriet, som var deres stolthed i fællesskab, og de store investeringer betød at de formelt måtte eje det sammen. Selskabet "Handelsgartneriet Victor Nielsen og Søn I/S" blev dannet hvori Victor og Ejner hver ejer halvdelen. 

 


Nyt fyrrum og kedel opført i 1963.

Der blev dyrket mange forskellige kulturer i gartneriet, bl.a. agurker, tomater, tulipaner, påskeliljer, fresia og mange andre. Indtjeningen på de forskellige kulturer kunne svinge meget. Påskeliljer, juletulipaner og juleroser var afhængig af folks købelyst ved højtiderne. Frost og sne fik folk til at tabe interessen for den korte fremdrevet juletulipan der prydede mange gravsteder ved juletid. Faldt påsken tidligt og lod foråret vente på sig, kunne salget af påskeliljer være en særdeles god forretning.
På billedet ses hvordan påskeliljerne blev drevet frem i drivhus for at man bedre kunne styre væksten, så de var klar til lige før påske.

 


Påskeliljer i hus nr.4.
5. Julerosen er et helt særligt kapitel i gartneriets historie. De to mest almindelige sorter - den røde og den hvide julerose blev dyrket i gartneriet men Ejner havde også en tredje. Det var en julerose, som var en krydsning mellem den hvide og den røde. Den Orkidéagtig julerose var hvid med rød-lilla prikker på kronbladene. Det var formentlig det eneste parti af denne specielle sort der fandtes overhoved og den blev opkaldt efter Ejners yngste datter Gitte. Ejner havde i sin læretid hos Frausing Borch i Holbæk påbegyndt avlsarbejdet men da Frausing Borch var ved at komme godt op i årene, ville han ikke selv forsætte forædlingsarbejdet.
Frausing Borch forærede derfor moderplanterne til Ejner, der brugte over 10 år på at få julerosen fremavlet  til salg. Den sjældne julerose vakte interesse i medierne. Et indslag i dansk TV-nyhedsudsendelse samt flere artikler i de lokale blade gjorde den kendt.
Ved alt avlsarbejde er der ting der ikke går helt som forventet. Julerosen viste sig at være lidt besværlig at dyrke. For at den skulle stå rank og flot i folks vaser, måtte den bindes med ståltråd. Holdbarheden var desuden kort så det var vigtig med en hurtig levering til blomsterhandlerne.
Desværre slog den ikke rigtig an og var til sidst ikke rentabel at dyrke længere. I dag er der kun ganske få eksemplar af julerosen tilbage i et par private haver.
Alle Ejners juleroser blev afhændet i løbet af 1980'erne og det vides ikke om de eksisterer længere.

 


Den Orkidéagtig julerose.

 

 

6. Det var nu tulipanerne der gjorde gartneriet kendt i lokalområdet. Når tulipanmarkerne stod i fuld flor, med de mange farver skulle hovederne tage af og senere på sommeren skulle de tages op. Det var et sommerferie-job for mange børn og unge der havde lyst til at tjene en ekstra skilling. Anne-Marie stod for organiseringen af arbejdskraften og de mange unge arbejdede på akkord - jo støre stykke jo højere løn. Ejner pløjede løgene op med en gammeldags hesteplov spændt for en traktor og løgene blev lagt i trækasser og kørt ind i en lade ved nabogården. Der skulle de ligge til tørre for senere at blive renset for jord, rodkagen fjernet og sorteret. De største af løgene skulle drives frem til juletulipaner og resten lagt i jorden igen.
De løg der skulle blive til juletulipaner blev lagt i kasser med grus som igen blev gravet ned i store kuler for at holde dem på en konstant temperatur. I løbet af efteråret begyndte de at spire og godt en måned før jul blev løgene taget ind i et varmt drivhus. Dette skift bevirkede en hurtig vækst til en juletulipan på kun 10-15 cm's længde som blev solgt med løget ved.

 

7. Anne-Marie og Ejner boede på 1. sal i den oprindelige gartnerbolig ude ved vejen. Der var ikke meget plads til en familie med 3 børn og Anne-Marie's største ønske var en ny bolig med god plads. Da Viktor snart nærmede sig de 67 år, var det nærliggende at Ejner overtog gartneriet og Viktor gik på pension. En ny villa med god plads kom på tegnebordet og Anne-Marie og Ejner tog ud for at se på huse forskellige steder i landet. De fandt til sidst et hus med den helt rigtige indretning og en lokal tømmer blev sat til at opføre et hus magen til i det nordvestlige hjørne af gartneriet - så langt fra vejen som muligt. Det var nødvendig at søge om tilladelse til at 2 beboelser delte samme indkørsel fra Roskildevej men amtet afslog ansøgningen. Konsekvensen var at Ejner skulle købe et stykke jord og etablere en vej og indkørsel fra Ll. Grandløse kirkevej. Det var en dyr løsning så Ejner valgte i stedet at anke afgørelsen til ministeriet. Det tog et års venten og først efter adskillige rykkere kom svaret. Der blev givet en dispensation på betingelse af, at lejligheden på 1. sal i den gamle villa blev nedlagt.
Midt i byggeriet af det nye hus gik den lokale tømmer konkurs og huset stod nu halvfærdigt tilbage. Anne-Marie blev meget ulykkelig over igen at skulle vente på sit drømmehus og Ejner måtte hente hjælp hos en lokal arkitekt for at få byggeriet sat i gang igen. Huset stod færdig i 1969 og den lille gartnerfamilie kunne endelig flytte ind.

 

Det endelige generationsskift skete i 1970. Gartneriet blev opdelt i 2 matrikler hvor den ene, den oprindelig gartnerbolig, blev overtaget af Sigrid og Victor Nielsen og den anden, selve gartneriet og den nye villa, blev overtaget af Ejner og hans hustru Anne-Marie

 

Oliekrisen i 1973 med bilfrie søndage og høje oliepriser satte det meste af verden på den anden ende. De energikrævende erhverv følte sig truet på deres eksistens og en sand hamstringsbølge satte sig i gang, da der igen kom olie til landet. Ejner lod opstille en kæmpetank i 1974 til tyndolie så han kunne klare sig hvis det skulle blive galt igen. Den efterfølgende meget voldsomme prisstigning på olie gjorde det rentabelt at fyre med kul. 

 

8. I 1976 blev den sidste udvidelse af gartneriet foretaget. Der blev bygget et nyt drivhus (nr.7) samt 2 mellembygninger der forbandt nr 5, 6 og 7. Den ene mellembygning (mellem 5 og 6) skulle fungere som et pakke- og teknikrum. Nu var det samlede areal under glas oppe på ca.3.166 m2. I de 4 store drivhuse blev der dyrket agurker om sommeren og  juleroser og julestjerner om vinteren.

 


Drivhus nr.7 under opførsel.


Anne-Marie og Viktor binder agurker op.

 

 

9. En erhvervssygdom i form af overfølsomhed ramte Anne-Marie. Hun kunne ikke tåle fresia og selv om produktionen omgående blev stoppet var skaden allerede sket. Anne-Marie der ellers var en af de mest arbejdsomme måtte til sidst opgive enhver form for aktivitet i gartneriet. Hun døde ganske uventet af et hjertetilfælde i maj 1982 kun 50 år gammel.
Livet som enkemand var ikke noget for Ejner og året efter mødte han sin store kærlighed Karen Jensen, der også var blevet alene.

Selvom Ejners far Viktor var blevet over 80 år, hjalp han stadig lidt med i det gartneri han holdt så meget af. Hans hjælpsomhed kendte ingen grænser, han kunne både sortere og pakke. Sit gamle håndværk kunne han stadig, men en formiddag i april 1983, hvor han stod og arbejdede i pakkerummet, skulle han lige et ærinde i Holbæk. Men på vejen derind kørte han galt og Viktor kom på sygehuset. Da han havde et svagt hjerte stod hans liv ikke til at redde og Viktor døde en uge senere uden at være kommet til bevidsthed. 

Den voldsomme stigning i energipriserne havde efterhånden udhulet overskuddet. Gartneriet var for stort til at Ejner kunne klare det hele alene og for lille til en rationel drift. Ejner havde i flere perioden overvejet om han skulle udvide og moderniserer hele produktionsapparatet men hverken hans eller Karens børn havde lyst til at blive gartner. Ejner nærmede sig efterhånden de 60 så der skulle yngre kræfter til at drive det videre hvis der skulle nogen mening med at udvide og moderniserer. Ejner overvejede at stoppe helt og få sig et almindeligt lønarbejde.
Ved Ejners 59års fødselsdag i november1987 kunne Karen og Ejner fortælle at de skulle giftes til næste påske men glæden blev kort. 5 dage senere skete der en voldsom trafikulykke lige uden for hjemmet. Karen og Ejner skulle til Holbæk men blev ramt bagfra lige efter de havde drejet ud på Roskildevej af en ung uerfaren bilist, der kørte al for stærkt. Karen reddet livet men Ejner døde omgående.

 


Ejner med sine julestjerner i drivhus nr. 5.

 

Nu stod en ulykkelig Karen og en familie tilbage med et gartneriet uden nogen til at passe det. Med hjælp fra venner og bekendte samt en tidligere medarbejder blev den igangværende produktion høstet og solgt. Gartneriet blev året efter solgt til Lars Bay, der stadig driver det.

 

Billedserie af gartneriet i 2000. 
En billedserie der viser hvordan gartneriet så ud en sommerdag i 2000. De 3 gamle drivhuse er faldet sammen, Nr. 4 er revet ned og erstattet med et nyt men ellers giver serien et rimeligt billede af hvordan der har set ud i 1980'erne.
10. I sommeren 2001 har Lars udbygget gartneriet med et stort drivhuskompleks - Ejners gammel drøm er blevet til virkelighed og en virksomhed der elles så ud til at syne hen har fået nyt liv.  Billedserie af gartneriet i 2002. 
Denne serie viser de nye drivhus der ny er blevet bygget.

© J.W.Moesgaard